Hvor længe tør du udskyde din drøm?

Tiden går. TIK TAK TIK TAK. Vi kan ikke stoppe den, vi kan ikke spole den tilbage. Tid er en af de ting, som vi ingen kontrol har over.

Men vi kan gøre noget ved tiden.

Vi kan tage kontrollen tilbage og udnytte de sekunder, timer, dage, uger og år som vi har foran os. Den tid vi har lige nu.

De fleste fortryder ikke det de har gjort – de fortryder de ting, som de aldrig fik gjort.

Jeg har dedikeret mit liv til ikke at fortryde. Jeg er fast besluttet på, at få det absolut maksimale ud af dette liv.
Jeg vil for alt i verden ikke ligge på mit dødsleje og fortryde, at jeg bare havde været tilskuer til mit eget liv. At jeg ikke havde taget de muligheder som bød sig og jeg ikke havde udnyttet hver en chance jeg fik for at leve det liv jeg drømmer om.

Men det har ikke altid været sådan for mig. Jeg har ikke altid fulgt mit hjertes kald. Der skal som regel en livskrise til før vi mennesker stopper op og tager vores liv op til revision.

Jeg blev for alvor ærlig over for mig selv da jeg blev skilt og stod fattig, knækket og sårbar. Det var der jeg at jeg besluttede mig for, at jeg aldrig igen vil lægge ansvaret for mit liv i andres hænder – at jeg er min egen lykkes smed. At hver dag tæller og at jeg enten er på vej mod det jeg ønsker eller på vej væk fra det.

Det fik jeg endnu en reminder om et par år senere, da vi fik den sørgelige besked, at min mor havde uhelbredelig kræft og kun havde 4 måneder tilbage at leve i.

Min mor var en fantastisk stærk, smuk, klog og empatisk kvinde. Men hun var også en kvinde der udsatte ting fordi hun satte andres behov før sine egne og fordi hun samtidigt var for bange til at handle. Hendes sygdom fik mig til at tænke over hvorfor så mange af os venter med desserten til sidst. Hvorfor vi udsætter det vi gerne vil have til det måske er for sent.

Så hvordan undgår vi at udsætte vores drømme? Hvordan undgår vi at vi stagnerer og sidder fast? Det gør vi ved at tage ansvar og ved at handle.

Så hvis du føler at du tøver med at forfølge dine drømme. Eller du oplever at livet suser forbi men du står stille, så vil jeg anbefale dig at se på de 5 råd nedenfor, så du ikke fortryder alle de ting du aldrig fik gjort.

5 gode råd til at handle på dine drømme og dine mål.

  • Gør dine drømme så konkrete og specifikke som muligt.
    Hvor meget, langt, længe skal det du drømmer om være. Hvorhenne geografisk, hvem skal du evt. gøre det sammen med?
    Hvis drømme er for fluffy er de meget svære at gå efter, og få omsat til virkelighed.
  • Lav en bucket liste over alle de ting som du gerne vil nå inden det er for sent! Skriv løs intet er for stort for småt, for plat eller for banalt. Prioriter den liste. Det er vigtigt at vide hvad der er vigtigst, så du ved hvad du skal handle på først. Og husk du kan sagtens handle på flere ting på en gang hvis du har nogle langsigtede mål som at vinde Nobels fredspris, så kan de sagtens kombineres med at du gerne vil hoppe faldskærm
  • Kig på hvad der holder dig tilbage fra at handle lige nu. Tit når vi bliver ærlige over for os selv med hvorfor vi står stille, så kan vi arbejde os igennem vores forhindringer.
    Gør dine forhindringer konkrete. Hvor mange penge har du brug for (need/nice?), hvor meget tid etc. HUSK at tid, økonomi og følelsen af ”ikke at vide hvor man skal starte” er typiske begrænsede overbevisninger som er showstoppere (og gode undskyldninger) for at få handlet.
  • Lav en plan. Sæt dig nogle mål for hvornår du skal have handlet på en drøm, undersøgt markedet, bestilt drømmerejsen eller lært at danse tango.
  • GØR NOGET. HANDEL PÅ DINE DRØMME. KOM UD AF STARTHULLERNE …

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med at leve det liv du drømmer uden fortrydelse lige nu og lige her!

Make your life count <3

Camilla har siden 2011 drevet konsulent virksomheden MoveOn som har specialiseret sig i at hjælpe ledige tættere på arbejdsmarkedet og deres drømme og har haft stor succes med at hjælpe folk fra mangeårig offentligforsørgelse til selvforsørgelse. Derudover har hun siden 2003 som coach, hjulpet hundredevis af mennesker i mål med deres ønsker og mål både privat og professionelt.

By | 2018-08-28T17:01:40+00:00 august 28th, 2018|Ikke-kategoriseret|