Måske er jeg bare ikke god nok?

Vi har den alle sammen siddende på skulderen i en eller anden variant.
Den der lillebitte stemme der hvisker os i øret fra tid til anden, om vi nu er sikre på om vi er gode nok.

De sidste mange måneder, har jeg talt med mange kvinder om livsdrømme, – faktisk også med en del mænd.

Naturligvis er det mit arbejde, men jeg elsker at høre når mennesker deler deres drømme,. Fortæller om, hvad de er passionerede for og ønsker at få ud af deres liv.
Om hvad deres ultimative drømme er, ikke de fornuftige men dem de endnu ikke har sagt højt til mange. Dér bliver samtalen virkelig interessant og ærlig.

Fælles for rigtig mange, er den der bekymring der følger med at dele drømme – den der sjældent udtrykkes, men som reelt er: bekymringen om at være god nok, om at kunne slå til.

Ofte er det indpakket i tanker som:
Hvordan skulle jeg kunne det? Måske jeg mangler erfaring/ uddannelse, hvorfor skulle jeg kunne få det til at lykkes hvis andre ikke kan? Jeg kan jo aldrig gøre noget rigtigt. Jeg er bare så ustruktureret måske er det derfor det ikke lykkedes.

Sjældent siger folk direkte til mig:
Jeg er faktisk i virkeligheden bange for om jeg er god nok.

For kommer man helt ind til kernen, er det jo ofte det vi alle sammen i et eller andet niveau går rundt og er lidt bange eller bekymrede for her i livet.

Ikke at kunne opfylde vores egne forventninger (eller andres) ikke at være gode nok.

Derfor søger vi ofte anerkendelsen, bekræftelsen som et bevis på – at vi kan føle os rigtige, dygtige, succesfulde eller på rette vej.
Vi poster i flæng succesfotos på de sociale medier, deler ud af alle de beviser vi har på at livet er godt og fantastisk, at vi er gode nok og har succes.
Møder man folk IRL så viser historien sig til tider at se ganske anderledes ud…

Hvem er det i virkeligheden der bestemmer om noget er godt nok?

Om du gør det godt nok?
Det kan jo aldrig være andre –
Kun dig selv.

Hvis du ved, at du har gjort det absolut allerbedste som du kan, så er der ikke mere du kan gøre.
Hvis du har været stærk, ærlig og modig overfor dig selv. Truffet dine egne valg og beslutninger – lur mig om det så ikke er godt nok?

Jeg er som menneske ultra kritisk. Ambitiøs og perfektionistisk i en grad som betyder at jeg faktisk sjældent føler det er godt nok. At jeg altid lige tænker på de 2% der kunne være endnu bedre.

For nogle år siden indså jeg, at jeg på den måde aldrig blev 100% tilfreds.

Fordi der altid ville være folk det simpelthen ikke var muligt at gøre glade. At jeg ikke kunne basere alle mine følelser om at være god nok, på om andre synes det var godt nok.

Så jeg begyndte at øve mig (og ja det var vildt svært) i at fokusere på alt det der var gået godt, fremfor de bagateller som evt. kunne forbedres.

Var det let? – Øh – NEJ

Virker det – JA!

I dag er jeg meget mere i ro med at være helt ok.

Hvis jeg gør det allerbedste jeg kan, så må jeg slippe hvad andre synes eller mener.
Så er jeg god nok præcis som jeg er, fordi jeg ved det er mig der bestemmer om noget er godt nok.

Spørg dig selv – hvad skal der til for at du kan synes at du er god nok?
Og hvad kan du gøre for at træne det i hverdagen?

Gode fif

  • Øv dig i at se på alle de områder hvor du gør det godt, fremfor at fokusere på alle manglerne eller ting som skal forbedres
  • Undlad at omgås mennesker som fortæller dig du ikke er eller gør det godt nok
  • Skriv alt det ned du er god til og kan, mærk den følelse det giver dig når du ser på papiret.
    Læg mærke til hvordan det føles – således du kan øve dig i at fremkalde denne når du står i situationer hvor du har brug for at have denne

Linn er uddannet indenfor markedsføring og har siden 2001 arbejdet med salg, projektudvikling og markedsføring, primært indenfor medie-og forlagsbranchen. Siden 2010 har hun drevet konsulent virksomheden GetThere.dk som rådgiver og varetager branding, markedsføring og konceptudvikling for virksomheder og virksomhedsejere.
Siden 2013 har hun stået bag konceptudvikling og facilitering af det eksklusive branchenetværk for virksomheder EquiLink.dk, og er  desuden medejer og stifter af DogCoach.dk som designer og producerer populært tøj til hundeejere, som sælges i flere lande.

By | 2018-10-04T10:29:13+00:00 oktober 4th, 2018|Ikke-kategoriseret|