Vi var så heldige, at vi i sidste uge fik lov til, at være en del af debatten om kvindelig iværksætteri – et emne der ligger vores hjerter meget nær.

Her gav Jesper Buch, fra Løvernes hule, sit indspark til denne vigtige debat.
Han fortæller, at han oplever der mangler mod i dansk iværksætteri og at han ikke syntes at det giver mening at tale om mandlige og kvindelige iværksættere.

To påstande, som i mit hoved bliver ret modstridende.
Fordi det jo netop var hele pointen med vores shout-out.

At det, for at blive iværksætter og tage det spring kræver mod – rigtig meget mod, men at der jo netop på det punkt er KÆMPESTOR forskel på mænd og kvinder.

Ikke fordi kvinder ikke er modige. Nogle af de mest badass iværksættere jeg kender er kvinder. Men fordi kvinder har brug for at nogle andre parametre er på plads før de starter op, end de fleste mænd har (og ja, jeg ved godt at jeg generaliserer en del her, men nu taler jeg ud fra min erfaring om hvordan det som oftest forholder sig).

Det med mod starter jo helt fra barndommen af.

Drengebørn bliver opfordret til at være modige hele tiden. De får opbakning og bliver hyldet for det. Hvor højt kan de kravle op i et træ. Hvor hurtigt kan de løbe. De slås for sjovt med sværd og cykler om kap – alt sammen noget der kræver mod. Jo vildere jo bedre. Og bliver det for vildt eller for farligt, så undskylder vi det med, at boys will be boys.

Det er ikke helt tilfældet med piger.
De bliver tidligt fortalt, at de skal opføre sig som en pæn pige. Skal være de fornuftige, pæne og perfekte.
De skal ikke slå hul på knæet eller få mudder på deres laksko og så skal de for alt i verdenen ikke være vilde. Og hvis de er, så får de mærkatet ”drengepige”, hvilket fortæller dem at de ikke er en ”rigtig” pæn pige.

Så når vores opdragelse og opvækst starter helt forskelligt hvordan kan vi så forvente at vores voksenliv ikke vil bære præg af det?

Hvordan kan vil forvente at vi har det samme drive, fokus og mod?

Jeg undskylder ikke på kvinders vegne og er bestemt ikke af den opfattelse, at de ikke har mod.
Jeg prøver blot at forklare at der er en helt naturlig forklaring til, at kvinder ikke altid kaster sig ud i eksempelvis iværksætteri, som mænd.

At de fra barnsben har lært en anden tilgang, som efter min overbevisning ikke nødvendigvis er dårlig – den adskiller sig bare fra mændenes.

Når vi nu er ved, at drenge og piger er forskellige og vi ved, at det samme gælder når vi kan kalde os henholdsvis mænd og kvinder – hvorfor så ikke accepterer at det faktum også gør sig gældende, og tager højde for det, når vi skal starte en virksomhed op?

Mod er langt fra den eneste forskel på mænd og kvinder når vi taler iværksætteri – der er en bunke yderigere såsom værdier, succeskriterier og motivation.

Vi ved jo godt at kvinder og mænd er forskelige, derfor giver det vel også god mening at vi hver især tilfører og har behov for noget forskelligt når vi skal skabe et iværksætterliv – og heldigvis for det da.

Erhvervslivet har brug for nuancerne, så er det ikke også på tide at vi erkender (også der), at netop forskelle gør verden mere farverig?